Kvindens værdi
skrevet af Eralp- Heckmann

Kønsroller, mænds og kvinders værdi

Kvinders og mænds værdi er forskellig i islam, idet kvinden i sig selv er uden værdi. Hun får først værdi gennem manden. Dette pointerer de to kvindelige tyrkiske antropologer N. Sirman-Eralp og L.Yalcin-Heckmann som basis til forståelsen af forholdet mellem mand og kvinde i islam. De to antropologer skrev en udførlig religiøs og antropologisk rapport om dette forhold i forbindelse med en retssag i København, hvor den tyrkiske muslim Polat Chador og dennes tre brødre den 21.oktober 1986 myrdede deres kusine Gülsüme Chadar udenfor hendes hjem i København med i alt 29 knivstik. For at forstå og belyse drabet til bunds bestilte det danske retsvæsen rapporten ved de to tyrkiske antropologer.
Den fraskilte kvinde, som blev dræbt som hævn for at genoprette familiens ære, blev i den sammenhæng beskrevet som en kvinde uden værdi, da hun var fraskilt, selvstændig, levede alene og havde kastet skam over familien gennem forskellige forhold.
Antropologen Sirman-Eralp, som havde været med til at skrive rapporten for den offentlige anklager i drabssagen statsadvokat H.C Abildtrup, udtalte som antropolog følgende om kvinders værdi i islam i forhold til mandens værdi: “Kvinden anses (i islam kun) som den jord, hvori mandens sæd skal sås. Jorden er passiv. Den producerer kun, hvad der sås i den. I sig selv er jorden uden værdi. Jorden kan kun gøres produktiv og få værdi når den ejes (af manden). Jorden er kun af værdi, når den gøres til mark af manden og producerer børn (drengebørn). Derfor er den ugifte kvinde eller den enlige værdiløs. Den enlige kvinde er værdiløs. Kun når hun føder børn får hun værdi, men da kvinden kun er mark, er det manden, der ejer afgrøden, dvs. børnene.”
Kvinden har som sådan heller ikke en egentlig identitet uden sin mand eller sine mandlige familiemedlemmer. Sirman-Eralp og Yalcin-Heckmann siger herom, at kvinden derfor når hun bliver gift, bliver til et totalt andet menneske.
Videre fastslog rapporten, at "kvinder og mænd er født med ære, mænd er dog født med mere ære end kvinder. Hvis kvinden mister sin ære er hun udstødt, ikke kun af familien, men af hele samfundet. For at kvinden ikke skal miste sin ære skal hun være under konstant kontrol af en mand. En kvinde har derfor ikke samme frihed som manden”.
En ikkemuslimsk kvinde har langt mindre ære end en muslimsk mand. Da ikkemuslimen ligesom den enlige muslimske kvinde ikke har nogen ære at tabe, betragtes disse af den muslimske mand også på det seksuelle plan som kvinder stående på et lavt moralsk og menneskeligt niveau og omtales med ubehagelige udtryk. Grov seksuel chikane er ofte en følge.
Som sådan er udgangspunktet for mandens og kvindens værdi, frihed og retsstatus totalt forskellig.
Heller ikke på det religiøse område har kvinden samme rettigheder som manden: Kvinden må ikke bede offentligt i moskeen, der stilles hende ikke samme glæder i udsigt i Paradis som for manden. “Efter flere traditioner så Muhammad Paradis. Dets beboere bestod for 90% vedkommende af mænd, kun 10% var kvinder. Derfor har Allah skabt bredbarmede Paradisjomfruer til enhver muslim... I helvede var 90% kvinder og 10% mænd. Da han blev spurgt om misforholdet i evigheden, sagde han, at de fleste kvinder er opsætsige (oprørske), uerbødige og sjældent underkaster sig deres mand. Kun de kvinder ville have mulighed for at indtræde i Paradis, som af deres mænd ville få en legitimation ved dommen, at de altid havde været ydmyge, føjelige, adlydende, sparsommelige og troende muslimer (se også sura 66.5)”, (Cit.:Abd-Al Mash. “Der Islam” s.69 og Sahih Muslim, “Dhikr 95”, Kanz al-Umma.Bd.21. s.223).
Overfor loven har kvinden i islam heller ikke samme rettigheder som manden. Dette retslige misforhold går ikke kun tilbage til det oldarabiske samfund, men indvarsles først og fremmest med Muhammads lovsystem.