Religiøst politi lader skolepiger brænde ihjel for at overholde Koranen
skrevet af jævnfør Saudi Gazette

15 skolepiger brændte den 14.3. ihjel i en skole i den hellige by Mekka. Det saudiarabiske religiøse politi spærrede pigerne inde på skolen under branden for at overholde de islamiske regler om kvinders mulighed for at vise sig offentligt og uden tørklæde. Det islamiske religiøse politi siger, at det var nødvendigt at håndhæve de religiøse regler for ikke at overtræde islamisk lov i henhold til Koranen.
Saudiarabiske aviser skriver, at politiet også slog løs på brandfolk, der ville hjælpe pigerne ud, samt at man spærrede dørene for dem.
Avisen al-Eqtisadiah skriver, at brandfolkene sloges med det religiøse politi, det såkaldte 'mutaween', fordi pigerne ikke bar
hovedtørklæder og en dækkende beklædning -abayas- , som waabismen kræver.
Den engelsksprogede avis Saudi Gazette havde talt med folk, der så det religiøse politi stoppe mænd, som forsøgte at hjælpe pigerne.
Politiet slog også på pigerne.
En redningsrarbejder udtalte: »Vi sagde til dem, at situationen var meget kritisk, og at der ikke var plads til den opførsel. Men de skældte ud på os og nægtede at flytte sig fra skolens døre".
Faderen til en af de indebrændte piger anklagede i avisen også skolens vagtmand for end ikke at ville åbne dørene, så pigerne kunne slippe ud ved egen hjælp.
Det saudiarabiske religiøse politi er konsekvent når det gælder om at overholde koranens regler for tildækning af kvinder og islamiske love for kvinder.



Anbefal siden til en ven...
Webdesign by Style-IT

© www.islaminfo.dk