Tørklæder ifølge Hizb ut-Tahrir
skrevet af Hizb ut-Tahrir

Angreb mod hidjab eller Islam?
I den seneste tid er debatten om hidjab (kvindens islamiske påklædning, der består af djilbab og khimar) blevet aktiveret, og især da den franske regering har aktualiseret det ved at realisere en lov, der forbyder muslimske piger at bære hidjab i de franske skoler. Debatten startede, da nogle muslimske piger for ca. fire år tilbage blev bortvist fra en skole, fordi de insisterede på at gå med hidjab.

Bortvisningen blev alligevel forkastet af domstolene, fordi de betragtede bortvisningerne af de muslimske piger for at være ulovligt. Alligevel har den franske regering sidste år lovliggjort et forbud mod hidjab med henvisning til sekularismen (dvs. adskillelsen af religionen fra staten, samfundet og livet) og verdslighedens gyldighed. En ide bag verdsligheden er, at de franske skoler skal modtage alle elever, uden hensyn til deres religiøse baggrund. At denne ide modstrider den nye lov mod hidjab viser, at lovgiverne enten ikke har taget hensyn til denne, eller også har de betragtet modsætningen som ligegyldig.

Siden bortvisning af de første hidjabbærende muslimske elever har der været strid mellem især muslimer og det franske undervisningsministerium, der stadig insisterer på en verdsliggørelse af de franske skoler.

Det hyppigt brugte argument blandt franske politikere for den nye lov er, at hidjab, der betragtes som et religiøst signalement, er uforenelig med ideen om verdsligheden. Den franske regering, der seriøst og målrettet arbejder for at realisere Frankrigs århundredemest brystede idealsætning: "Frihed, Lighed og Broderskab", har altså praktiseret en lov mod hidjabbærende skolepiger.

Fra undervisningsministeren François Bayrou høres bemærkningen om, at udfordrende religiøse signalementer ikke skal eksistere i de franske skoler. Hvad er udfordrende?

Praktisk set har det kun vist sig at være hidjabbærende muslimer. Andet religiøst "udfordrende" som eksempelvis den jødiske kalot (kipa) eller det kristne kors har vist sig fortolket som "ikke udfordrende", og er normalt accepteret i de franske skoler. Andre religiøse udfordringer, som f.eks. nonnernes hovedtørklæde, har loven praktisk set også vist sig heller ikke at være gældende for. Alt i alt viser det sig, at denne lov praktisk set kun har demonstreret at være rettet mod muslimer og er i overensstemmelse med den franske regerings bevidste handlinger.

Andre lande
Frankrig er ikke det første land, der praktisk set har taget det diskriminerende skridt, med indskrænkning af friheden til at praktisere Islam, til trods for at loven modstrider de vestlige frihedsidealer og andre kønne og hykleriske sætninger og begreber. Der er også andre lande, som den diktatoriske regering i Tunesien. En regering der i længere periode tvangsmæssigt har praktiseret en lov mod kvindernes ret til at bære slør i skoler og universiteter. I forbindelse med forbud mod slørbærende muslimske piger kan nævnes lande som Egypten og Tyrkiet, der trofast adlyder befalinger fra deres herre i Vesten, og dermed solidarisk og loyalt følger Frankrigs eksempel.


Der forventes i fremtiden at flere såkaldte islamiske lande vil gennemtvinge love mod hidjab, hvilket ikke er særligt overraskende, da alle disse regenter har erklæret krig mod Allah (swt) for længe siden, da de praktiserede kufr-love over hovedene på muslimerne og åbnede de muslimske lande for de vestlige militærbaser og udenlandske selskaber. Når den franske regering har taget dette skridt, hvad kan den næste yderligere indskrænkning være? Spørgsmålet er overladt til læseren.




Hvorfor disse forbud?
Af ovenstående beskrivelse nævnes, at den franske regerings hovedargument er den grundlovsmæssige uforenlighed mellem verdsligheden og Islam i de franske skoler. Andre brugte argumenter, der eksisterer for at retfærdiggøre loven, der forbyder hidjab, er som følger:


1 - At hidjab forsinker integrationsprocessen. Er tvang til kulturskifte hensigten med integrations-processen? Vi som muslimer kan aldrig gå med til at leve som de vantro franskmænd, idet disse fører et udmygende liv, der modstrider menneskets natur og dermed Islam. For en muslim, der tror på Allah (swt) og følger efter Hans påbud og forbud undgår syndige og amoralske handlinger. "Allahs love kommer før franske love" er for en muslim en sand sætning (citatet er fra en tyrkisk imam i Frankrig, der blev landsforvist pga. denne udtalelse).

2 - At hidjab symboliserer kostbarhed. Det kan under alle omstændigheder ikke benægtes, at der er forskel mellem ren og uren, ærlighed og uærlighed, sandt og falsk, dydig kvinde og ikke-dydig kvinde.

3 - At hidjab har forbindelse til islamisk fundamentalisme. Islam har altid eksisteret siden påbudet kom til Muhammad (saaws) fra Allah (swt) gennem Qur'anen. Hvorfor skulle det være særlig provokerende i dag? Hvilken trussel udgør hidjab, der består af simpelt stof?

4 - At hidjab er symbol på undertrykkelse. Men er loven i virkeligheden i sig selv ikke undertrykkende, da det forbyder muslimske elever at bære hidjab, uanset om de selv af egen fri vilje ønsker det?


Hvad defineres "undertrykkelse" i øvrigt som. En muslimsk kvinde, der adlyder påbudet fra Allah (swt), kan ikke anses for at være undertrykkende. Det er på ingen måde manden eller andre skabninger, der bestemmer, men udelukkende Allah (swt), som er den eneste, der har ret til at forbyde og påbyde. At de franske politikere og andre uvidende efterfølgere anser hidjab for at være undertrykkende, skyldes deres overbevisning om, at kvinden bør være så letpåklædt som muligt for mændenes skyld, og at seksualfriheden er det ideelle.


Svaret her er, at Allah (swt) har forbudt alt seksuelt forhold uden for ægteskab. Dydighed og moral, der følger med troen på Allah (swt), skal bevares. Den franske strategi med gradvis at udbrede disse amoralske og pornografiske ideer og andre dyriske handlinger skal standses, gennem at muslimerne står sammen og bliver klare over, hvad der bliver planlagt imod dem. Afskaffelsen af hidjab er et begyndende skridt til at løsrive muslimerne fra Islam, som franske politikere bestemt ønsker opfyldt.

Det er vigtigt at bemærke, at man ikke går med hidjab for at tilfredsstille forældrene eller af traditionsmæssige årsager, som orientalisterne påstår, men fordi det er en pligt. Orientalisternes påstand modstrider umiddelbart Qur'anen og Profetens (saaws) Sunnah. Lad os tage et eksempel for at komme denne påstand til livs.


Muslimer beder fem gange dagligt under veldefinerede tidspunkter, hvilket ikke er nærmere specificeret i Qur'anen, end at det er en pligt. Men alligevel er muslimerne ikke i tvivl om, hvordan den obligatoriske bøn skal udføres. Dette skyldes, at der findes beretninger fra Allahs Sendebud (saaws), der viser bønnens bevægelser, betingelser, tidspunkter osv. Ligeledes er tilfældet med hidjab. Der er beslutsomme og éntydige vers i Qur'anen, der indholder påbudet af hidjab. Allah (swt) siger:





"O profet, sig til dine hustruer og dine døtre og de troendes kvinder, at de skal tildække sig nedadtil med djilbab". (OQM. 33:59).


Djilbab er et stort bredt og løstsiddende klædningsstykke, der dækker hele kroppen foruden hoved og hals.


Allah (swt) siger også:



"...og at de troende kvinder trækker deres khimar (hoveddække) sammen om deres hals og barm". (OQM. 24:31).


Her siger Allahs Sendebud (saaws) i forbindelse med hidjab, "at den pige, der får menstruation ikke må vise andet end dette og dette, og så pegede han på sine hænder og sit ansigt". Berettet af Imam Abu Dawud og Imam al-Bayhaqi.

På grundlag af denne kortfattede forklaring er det fastlagt, at hidjab er et påbud fra Allah (swt) og skyldes ikke traditionsmæssige eller andre årsager.


Hidjab i Danmark
Det er klart, at integrationsprocessen i det danske samfund aldrig vil realiseres, så længe den voksende tilbagevenden til Islam blandt muslimerne fortsætter, og så længe der er en markant konvertering til Islam blandt ikke-muslimerne. Dette er en af årsagene til den afskyelige politik, som de vestlige medier, herunder de danske, fører mod muslimerne og Islams love og værdier. Blandt de europæiske lande er der fuldstændig enighed om, at muslimerne skal integreres (dvs. sammensmeltes) i de vestlige samfund; dog ligger uenigheden omkring den politik, som skal føres for løsrive Islam fra muslimernes sind og hjerter.


Der er ingen tvivl om, at medierne verden over er regeringens talerør. I de demokratiske samfund formulerer regeringen offentlighedens opinioner gennem bl.a. massemedierne, således at regeringens politik og parlamentets lovgivning ser ud som et udtryk for folkets vilje.

Den 12.nov. 1994 offentliggjorde B.T. en undersøgelse blandt partitilhængere, om der burde indføres forbud i de danske skoler imod, at muslimske piger bærer slør. Undersøgelsen viste, at der var flertal blandt vælgerne af de største partier for et forbud. Hvis disse procentsatser holder landet over, vil det betyde, at størstedelen af den danske befolkning går ind for et forbud. Denne udvikling vil tage til, især hvis de danske massemedier fortsætter med deres forvrængning af Islam. To skoler i Københavnsområdet krævede af muslimske slørbærende piger at aflevere rapporter, der viser, at hidjab er en islamisk forpligtelse. Hvis det viser sig, at hidjab bare er en tradition, så skal de tage sløret af.

Det første er en forberedelse af atmosfæren i Danmark og det andet er et eksperiment, hvorfra man måler muslmernes reaktion. Derfor advarer vi alle muslimer til at være klare over, hvad der foregår rundt omkring dem og at forberede sig på, hvad der kan ske i fremtiden.