Er kritik af ekstremistorganisation racisme?

Dele af Københavns borgerrepræsentation støtter indirekte muslimsk ekstremistbev.

Som formand for Grundlovsforeningen Dansk Kultur med interesse i, at Den danske Grundlov overholdes,  er jeg rystet over, at Københavns borgerrepræsentation har givet grønt lys for en stormoske, hvis organisation pga .at ekstremisme og vold er forbudt i stribevis af lande. I den forbindelse har jeg skrevet et brev til borgerrepræsentationen og bedt om svar. Svaret er en politianmeldelse fra Jonas Bjørn Jensen (S) mod mig. Jeg kan godt forstå, at nogle i borgerrepræsentationen får røde ører over, at de uheldigvis har givet grønt lys for en organisation, hvor kritikere blev truet med drab under høringen, hvor en kritiker bliver slået ned udenfor moskeen, og en menneskeretsforkæmper, der har ønsket frihed i Iran efter en menneskeretshøring på Christiansborg overfaldes 4 gange i sit hjem med meget alvorlige følger. Man kunne få den tanke, at man med politianmeldelsen prøver at stoppe at disse alvorlige oplysninger om stormoskeen kommer frem. Grundloven giver ikke religionsfrihed, den giver trosfrihed. Det betyder, at man ikke uden videre kan og må følge sharia og muslimske love, der modstrider dansk lov. Grundloven forbyder nemlig organisationer, ” der lærer eller fortager ting, der strider mod sædeligheden og den offentlige orden”. Så sagen er meget klar. De mange overfald og drab, som er sket ud fra organisationen i diverse europæiske lande peger i samme retning som den voldelige adfærd herhjemme og i Iran. Det er rystende, at min henvendelse om Grundloven i stedet for selvransagelse fører til, at et medlem anmelder mig for racisme. At et brev til en politisk myndighed besvares med en racismeanmeldelse ud fra racismeparagraffen er alarmerende for demokratiet.  Jeg har tidligere anmeldt yderliggående muslimske organisationer for meget alvorlige forhold blandt disse følgende rystende eksempler ”jøder er aber og svin, hvis rødder skal udryddes”, ”danskere er vildledte, beskidte, usle, værre end dyr og de værste af alle skabninger”, ”den som falder fra islam ham skal I dræbe”, man skal ikke rette sig efter love, der modstrider koranen” da den er lavet af mennesker af lavere kategori”, ”o muslim, der er en jøde bag mig, kom og slå ham ihjel”. Alle disse anmeldelser, som er foretaget af Grundlovsforeningen er blevet afvist af politiet og racedokumentationscenteret og diverse politikere. Man må derfor erkende, at racismeparagraffen er blevet et politisk instrument, der ikke bruges til at stække racisme, men til at stoppe demokratiske og ytringer og en nødvendig debat om overholdelse af grundloven og Danmarks fremtid. 

Rolf Slot-Henriksen



Anbefal siden til en ven...
Webdesign by Style-IT

© www.islaminfo.dk