Voldtægt grundlagt i profeten Muhammads sunna og liv

Også profeten voldtog kvinder som noget naturligt.
Et kapitel, som er ikke omtales i denne sammenhæng, er profetens sunna (eksempel). Da bladet "Cupido" første gang kom ind på det, blev bladet af muslimer truet og anklaget for racisme. Bladet kunne pludselig ikke mere sælges, fordi kioskerne så massivt er blevet opkøbt af muslimer, hvilket var ødelæggende for bladet.
Voltægtsproblematikken begynder med profetens liv og dennes sunna. Her kan man tage udgangspunkt i profetens drab på alle jøderne af Quraiza stammen. Alle mænd skulle dræbes, godset fordeles som krigsbytte efter reglerne i Koarnen, kvinder og børn behandles som slaver.. Og disse må så jævnfør Koranen voldtages. "Dette er Guds egen dom i den 7..Himmel"udbrød profeten med en åbenbaring. Muhammad var med til dræbe fra morgen til aften efter først at have beordret sine tilhængere at grave massegrave til de over 800, som skulle dræbes. Så blev kvinderne fordelt mellem de troende. Muhammad valgte straks den smukke Raihana, som nu var blevet enke. Da hun afslog at ville være hans hustru, gjorde han hende straks til slavekonkubine, hvilket berettiger til øjeblikkelig seksuel omgang.(Frants Buhl: "Muhammeds liv", s.186-187).
Da profetens adoptivsøn Zeid havde grebet en eftersøgt kvinde Um Kirfa, spændte han hende bundet med tove i arme og ben mellem to kameler og lod hende rive i to stykker. Derpå dræbte han hendes to børn. Muhammad lykønskede sin adoptivsøn og gav ham kvindens dater som tjener/slave. Også her var det underforstået, at manden dermed havde ret til seksuelle ydelser. Et 3. eks. kan illustrere det: Efter at have tortureret og dræbt Kinana tog Muhammad den dødes 17 år gamle brud, Safiya til sit telt for natten. Om morgenen hørte profeten lyde udenfor teltet. Til sin overraskelse sad Abu Ayub udenfor med trukket sværd. På spørgsmålet, hvorfor han sad der, svarede han profeten: "O profet, jeg tænke på, at kvinden jo er ung. det var i går hun blev viet til sin mand Kinana, som du har dræbt. Idet jeg således mistroede hende, sagde jeg til mig selv at jeg ville holde udkig og være ved hånden, hvis nogen skulle prøve at gøre noget mod dig"(Poul Fregosi: Jihad in the West. s.54-55).
Muhammad befandt sig konstant på nye erobringstogter eller overfaldt karavaner. Koranens sura 23.6-8, som iflg. islam blev åbenbaret for profeten af Allah, har betydning for profetens sunna. Det betyder at fundamentalister mener, det er lovligt at voldtage såfremt man befinder sig i en tilstand af hellig krig. Islam deler verden i et fredens område (dar al-islam), hvor islam regerer og et såkaldt krigsområde (dar al- harb) dvs. vesten. Dette får versene fra sura 23 til at fremstå i et uhyggeligt skær. Især i Indonesien og Sudan er dette citat brugt til at dræbe henholdsvis 250.000 og 2 mill. og voldtage hundredetusindvis af ikke-muslimske kvinder, som er ført i slaveri ikke mindst i Sudan.
Men også såkaldte vantro muslimske landsbyer kan lide samme skæbne. Den fundamentalistiske islamiske gruppe GIA, som støttes af flere moskeer herhjemme i Århus og København (også økonomisk!), voldtager såkaldte vantro dvs. uortodokse muslimske" kvinder i landsbyer som ikke støtter fundamentalisterne. Efter at have slået alle landsbyen beboere ihjel blev den 23-årige Djmaila bagbundet og bortført som slave. Huj skulle slæbe en 25 kg sæk med mel "under hele turen blev jeg slået og hånet". Hun fik forbud mod at græde. Hendes skæbne var en hævn fordi hendes bror, som også havde været hellig jihadkriger (muhajedin), havde forelsket sig i en anden slavepige. Djamila blev voldtaget efter behag da hun blev anset som en kvinde uden ære og tro. Efterfølgende graviditet blev straffet med døden. En gravid kvinde, som de ønskede at beholde, blev slået og sparket i maven for at hun skulle abortere. Da det ikke lykkedes blev den lemlæstede kvinde voldtaget 70 gange og myrdet.
Djamial blev også gravid, hvorpå emiren (det religiøse overhovede) dødsdømte hende med en enkelt henkastet sætning. Da de kom slæbende med en ny kvinde, lykkedes det Djamila at flygte og nåede efter timers løb til en militærforlægning (JP 11.1.98). Dette er blot en enkelt skæbne, som eks. på lovligheden af voldtægt, hvis den religiøse bevægelse mener man befinder sig en jihad situation. Men dette er langt mere tilfældet i vesten. Skæbnen af de hundredetusinder af voldtagne kristne kvinder i Indonesien og Sudan tales der ikke meget om. Kristne kvinder bortføres i Sudan og bruges som slaver. Og her kommer det nye element ind at Koranen tillader slavepiger og slavehustruer. Disse bruges (i praksis voldtages) efter ejerens behag. Et symptom på denne opfattelse var en indespærring af en kristen pige i byen Varde i over mer e end et halvt år, hvor hun blev befalet at føde børn til den muslimske families søn. I den periode blev hun voldtaget mere end 100 gange, slået med en økse, fik slået tænder ud og brækket armen. Disse forhold er et symptom på den situation, som også tegner sig mere og mere klart i vesten.