Rapporter om gruppevoldtægt, voldtægt og seksualitet

Rapport om voldtægt med 6 års forsinkelse
Rapporten omhandler voldtægter begået i perioden 1990-92 i Danmark og er udgivet af Rigspolitiet. Undersøgelsen omfatter 668 sigtelser for voldtægt og viser, at hver fjerde voldtægtsigtede (24%) er udlænding. I København er antallet endnu højere , nemlig 40% af de sigtede. Dette skal ses i lyset af, at antallet af udenlandske mænd i denne periode ikke udgjorde mere end 3% af den mandlige befolkning i Danmark.
Ser man nærmere på navnene, viser det sig, at et massivt flertal at af de, som udførte voldtægterne er fra islamiske lande.
Regner man på, at kun 3% stod for 40% af alle sigtelser for voldtægt i København, kommer man frem til en dramatisk forskel i hyppigheden mellem danskere og muslimernes voldtægter.
Et andet markant træk er, at det hovedsageligt var danske kvinder, som blev voldtaget.
Rapporten kan skaffes via Rigspolitiet eller biblioteket. Det er en gåde, at udgivelsen af rapporten er blevet forhalet 6 år.

Rapporten om muslimske unges seksualitet som ikke måtte offentliggøres
"Sex og Samfund" bestilte en meget omtalt rapport hos kulturpsykolog cand.pæd.psyk. Kirsten Damgaard. Projektet blev iværksat af foreningen, fordi undervisere har oplevet "en voldsom vulgaritet fra nogle drenges side og nedslåede blikke fra pigernes side"(JP 26.3.20). Hun interviewede 28 unge muslimske mænd i Danmark om deres holdning til seksualitet. Dernæst lærere og sundhedsplejersker samt "Sex og Samfunds" undervisere". Men da rapporten var færdig ville "Sex og samfund" ikke offentliggøre den. De unge mænd, som blev interviewet, karakteriseres således af Kirsten Damgaard: "De er opvokset i Danmark hos forældre, der betegner sig selv som muslimer. Og endelig er der interviews med børn og unge fra forskellige grupperinger. Det er f. eks. unge, som i udpræget grad deltager i udfoldelserne omkring moskeen, dernæst piger, der i indvandrermiljøet ikke regnes for pæne pga. åbenlyst kæresteri og endelig interviewes drenge, der af den dansk offentlighed betragtes som svære at styre. Det er børn og unge fra storbyen, født i Danmark, hvis forældre omtaler sig selv som muslimer"(JP. 26.3.2000). Iflg. "Sex og samfund" egnede rapporten sig ikke til at offentliggøre. I Politiken betegnede Kirsten Damgaard forbudet som "censur af kontroversielt materiale" (JP. 20.3.2000).
K.D. blev kraftigt angrebet af muslimske organisationer. Muharram Aydas, som er formand for ELO (Etniske Minoriteters Landsorganisation) udsendte en pressemeddelelse: "Det er ikke forskning. det er populisme. Undersøgelser som denne bidrager til, at man betragter unge muslimske mænd som en særlig dyrerace. Det er populisme markedsført som forskning..."(Ekstrabl. .21.3.00). Endvidere påstod han, at de interviewede alle stammede fra en lille ekstrem gruppe. "Der er tale om forkvaklede holdninger, som trives i vise subkulturer"(Muharrem Aydas, Ekstrabl. 21.3.00).
De 28 interviewede mænd er dog alle i gang med at studere sundhedsfag og opvokset i almindelige muslimske familier.
Væsentlige ting fra rapporten er bl.a.
1) "Piger med tørklæde er rene. Dem skal man lade være i fred."
2) Uanset mændenes opførsel skal de kvinder, som de gifter sig med, være mere uberørte end mændene. Blandt unge muslimske mænd er udtrykket gadeluder velkendt. Det bruges især om danske kvinder.
En lang række pudsigheder i undersøgelsen vakte især harme og splid: bl.a. at de muslimske mænd mente, at de havde et seksuelt forspring frem for danske mænd. Dette forspring holdt sig også siden ved at de blandt andet mente at have en større penis.
Det som går igen i undersøgelsen er "netop kendetegnet ved deres fjernhed fra danske værdier, forventninger og forholdemåder"(JP 26.3.2000).
Kirsten Damgaard forudser et pres på familiesammenføringer, da mange af de giftefærdige unge mænd her i Danmark ønsker "rene" piger fra hjemlandet.
I et interview i JP den 5.3.2000 skriver Pernille Ammitzbøll: "Kirsten Damgaard
har selv rejst flere år både i Pakistan og i de arabiske lande. Her oplevede hun blandt andet, at kvinder, der færdes alene uden for hjemmets fire vægge, stort set betragtes som fredløst bytte. "Man anses for at være en løsagtig kvinde, og den mand, der lod chancen gå fra sig, til at udnytte en pige, der er alene og forsvarsløs, er ikke maskulin nok. Det er helt almindeligt, at helt unge muslimske drenge har taget danske piger i skridtet eller på brystrene på offentlige stier, parker eller sågar i busser. ".(JP 3.5.00).
Nogle opfatter integration som at lære dansk og få arbejde, men K. Damgaard siger i interviewet, at det er et kultursammenstød mellem to kulturer. "Det virker som om de kommer fra et helt andet univers, selvom de i modsætning til deres forældre er født og opvokset i Danmark. Det handler ikke om at de skal lære at tale dansk".
Muharrem Aydas siger til JP: "Jeg er nervøs for, at det får en religiøs dimension, der efter vores mening ikke er berettiget. Det er ikke et muslimsk problem".

"Rapport om Gruppevoldtægt i Danmark og Sverige"
Udkommer på Islaminfos Forlag. 1.7.01
Kr. 70,- samt porto. Bestilles ved at sende en mail.
Kan også fra 1.8.01 Købes i boghandlen.