Den Islamiske Erklæring,3.del. Den nye muslimske Europastat.Pressen
skrevet af Alia Izetbegovitsch, det nye Bosniens 1.præsident.

11. FRIHED FOR SAMVITTIGHEDEN

Uddannelsen af folk, i særdeleshed gennem massemedier - pressen, radioen, fjernsynet og filmen - skal være styret af folk af utvivlsom muslimsk moralsk intellektuel autoritet. Perverse og degenererede folk skal ikke have tilladelse til at lægge deres hænder på disse medier - hvad der i praksis er reglen - og bruge dem til at udsende deres egen sanseløshed og tomhed til andre. Hvad kan vi forvente, hvis folk modtager en besked fra moskeen og en fuldstændig modsat besked fra tv-transmissionen?

Dette betyder slet ikke, at den muslimske verdensorden kan blive vendt ind i en tilstand med åndelig diktatur, hvor autoriteterne vil forkynde sandhederne, og hvor en uniformeret og upersonlig befolkning vil blive oplært. Dette betyder kun, at der findes nogle simple handlinger og nogle grundlæggende regler for opførsel, som altid skal værdsættes. I islam er der under hensyn til det fremsatte princip om frihed og tro (Koranen 2/266) ikke nogen tvangsforanstaltninger, fysisk eller psykologisk, som vedrører spørgsmål om bevidsthed og valg, som er udtrykkeligt utilladte, og som under hensyn til princippet om ijma - enighed - i virkeligheden er unødvendige.("Mit folk kan ikke indvilge i vildfarelse - Muhamed (Allah velsigne og bevare ham)). Ligegyldigt hvor meget puritanisme, der kan være i moralen, så er islam, på grund af dens åbenhed mod natur og glæde, bredt orienteret, sådan som det er påvist i hele islams historie. Eftersom islam anerkender Allah, men ikke anerkender noget som helst dogme eller magthieraki, så kan islam ikke blive til et diktatur, og i den er enhver slags inkvisition (religiøs domstol) eller åndelig terror blevet gjort umulig.

GENOPSTANDELSE AF ISLAM KAN IKKE BLIVE SAT I VÆRK UDEN EN RELIGIØS OMVÆLTNING, DEN KAN HELLER IKKE BLIVE VIDEREFØRT OG VIRKELIGGJORT UDEN EN POLITISK OMVÆLTNING.

VOR VEJ LEDER IKKE FREMAD VED SEJR MED MAGT, MEN MERE VED SEJR MED FOLK.

12. ISLAM OG UAFHÆNGIGHED

Der findes ingen muslimsk verdensorden uden uafhængighed og frihed; og på den anden side, der findes ingen uafhængighed og frihed uden islam. Dette sidste udsagn har en dobbelt betydning: Først, uafhængighed er kun ægte og varig, hvis den fremkommer som resultat af tilkæmpet åndelig, ideologisk uafhængighed, nemlig, hvis det står som tegn på, at et land har fundet sig selv, afdækket sin indre styrke, uden hvilken det ikke kan give grundlag for den opnåede uafhængighed, og heller ikke kan bevare den på langt sigt. Ved at fastholde muslimsk tankegang i dagliglivet, virkeliggør enhver muslim denne proces med selverkendelse og dens åndelige frigørelse som en forudsætning for dens sociale og politiske frigørelse.

For det andet, den sagsbestemte støtte givet af et muslimsk folk til regeringsmagten er direkte sat i forhold til det muslimske indhold af dette styre. Det betyder, jo mere fjern regeringen er fra islam, des mindre støtte. De ikke-muslimske regeringer forbliver næsten fuldstændig uden denne støtte og er derfor tvunget - hvad enten de ønsker det eller ej - til at søge dette understøttet i en stedse større udstrækning fra udlændinge. Graden af den afhængighed, som de falder ind i, viser sig som en direkte følge af deres ikke-muslimske indstilling.
Denne kendsgerning fastlægger den muslimske verdensorden som demokratisk, ikke i betydningen form, men snarere indhold, nemlig demokrati som den almindelige mening. Denne slags demokrati findes i de omgivelser, hvor myndighederne overfører folkets følelser til tanke og handling, hvor de handler som et direkte udtryk for denne vilje. Indførelsen af den muslimske verdensorden viser sig som den højeste demokratiske handling, eftersom det medfører virkeliggørelsen hos det muslimske folk og almindelige menneske. En ting er sikker: Uden hensyn til, hvad en eller anden del af den velhavende og uddannede klasse ønsker, så ønsker det almindelige menneske islam og livet i sit muslimske samfund. Her er islam ikke blot en følge af principper og flotte ord, men om virkelige kendsgerninger. Muslimsk verdensorden behøver ikke at ty til vold, ganske enkelte fordi der ikke er behov for at gøre sådan. I modsætning hertil vil en ikke-muslimsk verdensorden, som står over for folkets stedse modstand og fjendtlighed, se det som den eneste løsning at bruge magt. Dens forvandling til et diktatur er et typisk mønster, en skæbne, som det ikke kan undgå.



Anbefal siden til en ven...
Webdesign by Style-IT

© www.islaminfo.dk