Leksikon ©

| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | Y | Z | Æ |
| Se ALLE ord/begreber |



Burak og natterejsen i islamisk tradition

Ibn Ishaq:”Profetens liv” fra kapitlet ”Natterejsen”(s.78ff)
Abdallah, Masuds søn, plejede at fortælle dette:
Burak blev bragt til profeten. Dette er et ridedyr, på hvilket også profeterne før hans tid har redet, og som strækker sine hove så langt ved hvert et skridt, som dets blik rækker. Han blev hævet op på ridedyret, og Gabriel ledsagede ham, hvorved han så underne mellem Himmel og jord, indtil han nåede til Jerusalem. Dér mødte han Guds ven Abraham, Moses og Jesus midt imellem alle profeterne, og han bad sammen med dem…”

Hasan overleverede følgende skildring fra profeten:
”Mens jeg sov i helligdommen i Mekka, kom Gabriel til mig og stødte til mig med foden. Jeg satte mig op, men så intet og lagde mig igen. Da kom han for anden gang og stødte til mig med foden. Igen satte jeg mig op og lagde mig igen, da jeg intet så. Endelig kom han for tredje gang og stødte til mig med foden. Jeg satte mig op, og han greb mig i overarmen. Han stod op, og han førte mig ud til helligdommens indgang, og se, dér stod et hvidt ridedyr, halvt muldyr, halvt æsel. På lårene havde det to vinger, med hvilke det drev bagbenene fremad, mens dets forben satte ned dér, hvorhen dets blik rakte. Det satte mig op på sig og begav sig af sted på rejsen, hvorefter vi ikke skiltes mere.”

Qatada fortalte følgende ord fra profetens mund:
”Da jeg nærmede mig dyret for at sætte mig op, blev det sky, men Gabriel lagde sin hånd på dets manke og sagde: ´Skammer du dig ikke Burak, over det du gør? Ved Allah, ingen ædlere har nogen sinde før redet på dig`.
Da skammede dyret sig så meget, at det brød ud i sved, og holdt ganske stille for at jeg kunne stige op.”



Anbefal siden til en ven...
Webdesign by Style-IT

© www.islaminfo.dk