Leksikon ©

| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | Y | Z | Æ |
| Se ALLE ord/begreber |



Koranens nedsendelse i islamisk tradition

. Koranens sendelse ifølge Ibn Ishaqs Muhammedbiografi
Da jøderne havde en samlet fremstilling om Moses, og kristne havde ikke færre end 4 evangelier om Jesus, var det indlysende, at muslimerne måtte have noget tilsvarende. Dette savn følte man stærkt også ved kaliffens hof i Bagdad. Og da kaliffen Mansur fandt ud af, at han havde en kvalificeret mand fra selveste Medina ved hoffet, som både havde hørt historierne fra mange af dem, hvis forfædre 120 år tidligere havde kendt profeten, og som samtidig var skriftkyndig og kendte Koranen ud og ind, så beordrede han denne til at skrive en samlet levnedsbeskrivelse om Muhammed på grundlag af Koranen og Hadith (overleveringerne), som er en samling og systematisering af overleveringerne af profetens sunna (liv og udtalelser). Manden hed Ibn Ishaq. Han var udvandret fra Medina, hvor han gennem år havde lyttet til folk, som talte om profetens liv, og hvor han efterhånden havde samlet en del materiale. Men han fik problemer med de lærde i Medina, hvorfor han besluttede at forlade byen og drage til Bagdad. I Bagdad blev Ibn Ishaq det, som Saxo Grammaticus blev for Danmark. På samme måde som Saxo skulle fortælle om Danmarks rige og den kristne tro, således skulle dette værk i fire bind beskrive alt fra verdens skabelse i bind 1, over profetens liv i andet og tredje bind, til kaliffernes dyder i fjerde bind. Værket blev skrevet ca. 120 år efter Muhammeds død. Dets første og sidste del er gået tabt. De to midterste dele om profetens liv blev enormt populære blandt troende muslimer. Grunden til, at de to midterste dele ikke forsvandt, skyldes den ægyptiske skriftlærde og genealog Ibn Hischam. En af Ibn Ishaqs elever havde bragt ham en kopi af værket, hvorpå Ibn Hischam udgav de to midterste dele under navnet ”Sira”(Vita), som slet og ret må kaldes den officielle islamiske Muhammedbiografi. Ibn Hischam har foretaget en redaktion af biografien og skriver, at han har fjernet visse dele: En del poesi, endvidere forhold, som ikke direkte har noget med profetens liv at gøre, samt historier, ”som er direkte stødende for læseren, eller som vil såre nogle folk”(Gernot Rotter s.13). Ellers regner man med, at stoffet går tilbage til Ibn Ishaq som den egentlige forfatter og redaktør af værket om Muhammeds liv.
I det følgende vil vi se, hvad Ibn Ishaqs kilder kunne fortælle om profetens åbenbaringer, og hvilken måde han modtog dem på.
Ibn Ishaq, s.42-44, fra kapitlet „Profetens sendelse”:
”Zuhri fortæller, at Aischa fortalte følgende til Urwa ibn Zubair:
Da Allah ville ære Muhammed og ville forbarme sig over mennesker gennem ham, viste sig hans profetiske sendelse først gennem sande drømme, som kom over ham i søvnen ligesom morgendæmringen. Ligeledes lod Allah ham skatte ensomheden, og snart var intet mere behageligt for ham end ensomheden.

Wahb fortalte mig dette, meddelt af Ubaid:
Hvert år trak profeten sig i måneden Ramadan tilbage til ensomheden for at bede og bespise fattige, som kom til ham. Altid, når han kom tilbage til Mekka hen på månedens afslutning, begav han sig først til Kaabaen og gik rundt om den syv eller flere gange. Først derefter gik han hjem. Også i dén Ramadan, da Allah ville ære ham, i det år Allah sendte ham, drog Muhammed igen med sin familie til bjerget Hira for at bede i ensomhed. Og i den nat, da Allah beærede ham med sin sendelse, og dermed forbarmede sig over menneskene, kom Gabriel til ham. Profeten fortalte senere, at da han sov, kom englen Gabriel til mig med et tørklæde af brokade, hvorpå noget stod skrevet og sagde: ´Læs`! ´Jeg kan ikke læse`, svarede jeg. Så pressede han tørklædet ned over mig, så jeg tænkte, at det ville blive min død. Så løslod han mig og sagde igen: ´Læs`! ´Jeg kan ikke læse`, svarede jeg . Og igen søgte han at kvæle mig med tørklædet, og jeg tænkte at jeg måtte dø. Men da han løslod mig, befalede han på ny: ´Læs`! Og for tredje gang svarede jeg: ´Jeg kan ikke læse`. Da han endnu engang søgte at kvæle mig og befalede mig at læse, spurgte jeg af angst over at han ville gøre det igen: ´Hvad skal jeg læse?`
´Læs i Allah Skaberens navn, som har skabt mennesket af en klump størknet blod! Læs! Og den mest ædle er Herren, han som lærte mennesket at bruge skriverøret og lærte menneskene det, de ikke vidste”(Sura 96.1-5).
Jeg gentog ordene, og da jeg havde sluttet, fjernede han sig fra mig. Men da jeg vågnede af søvnen, var det som om han havde skrevet ordene i hjertet.


Ibn Ishaq:”Profetens liv” fra kapitlet ”Natterejsen”(s.78ff)
Abdallah, Masuds søn, plejede at fortælle dette:
Burak blev bragt til profeten. Dette er et ridedyr, på hvilket også profeterne før hans tid har redet, og som strækker sine hove så langt ved hvert et skridt, som dets blik rækker. Han blev hævet op på ridedyret, og Gabriel ledsagede ham, hvorved han så underne mellem Himmel og jord, indtil han nåede til Jerusalem. Dér mødte han Guds ven Abraham, Moses og Jesus midt imellem alle profeterne, og han bad sammen med dem…”

Hasan overleverede følgende skildring fra profeten:
”Mens jeg sov i helligdommen i Mekka, kom Gabriel til mig og stødte til mig med foden. Jeg satte mig op, men så intet og lagde mig igen. Da kom han for anden gang og stødte til mig med foden. Igen satte jeg mig op og lagde mig igen, da jeg intet så. Endelig kom han for tredje gang og stødte til mig med foden. Jeg satte mig op, og han greb mig i overarmen. Han stod op, og han førte mig ud til helligdommens indgang, og se, dér stod et hvidt ridedyr, halvt muldyr, halvt æsel. På lårene havde det to vinger, med hvilke det drev bagbenene fremad, mens dets forben satte ned dér, hvorhen dets blik rakte. Det satte mig op på sig og begav sig af sted på rejsen, hvorefter vi ikke skiltes mere.”

Qatada fortalte følgende ord fra profetens mund:
”Da jeg nærmede mig dyret for at sætte mig op, blev det sky, men Gabriel lagde sin hånd på dets manke og sagde: ´Skammer du dig ikke Burak, over det du gør? Ved Allah, ingen ædlere har nogen sinde før redet på dig`.
Da skammede dyret sig så meget, at det brød ud i sved, og holdt ganske stille for at jeg kunne stige op.”

Zuhri beskriver ifølge Sa´id ibn Musajjab, at profeten har beskrevet sin ven Abraham og Moses og Jesus på følgende måde:
”Jeg har endnu aldrig set en mand, som lignede mig så meget som Abraham. Moses havde rødbrun hudfarve, var høj, mager med krøllet hår og kroget næse, som om han hørte til Schanu´a-stammen. Jesus var af lys hudfarve, hverken stor eller lille, med glat hår og med pletter i ansigtet som om han lige var kommet ud af badet`.”

Umm Hani, Abu Talibs datter, plejede at sige følgende om profetens natterejse:
”Profeten gik ikke på en eneste natterejse, med mindre han var i mit hus. Også den nat sov han hos os. Han havde forrettet den anden aftenbøn med os og var gået til ro. Kort før morgengry vækkede han os og sagde:
´Oh, Umm Hani, jeg har i går, som du så, forrettet den anden nattebøn sammen med jer i denne dal. Så kom jeg til Jerusalem og bad dér. Og nu har jeg, som du ser, atter bedt morgenbønnen sammen med jer her`.”

”Himmelrejsen:
”Én, hvis udsagn ikke kan betvivles, har gennem Abu Said al-Chudri overleveret følgende ord af profeten:
´Efter jeg havde bedt i Jerusalem, blev der bragt mig en stige, så smuk, at jeg ikke har set en sådan før. Det er dén stige, som alle, der er viet til døden, retter deres blik imod. Gabriel lod mig kravle op af den, indtil han bragte mig til én af himmelportene, som man kalder vægterporten. Den bliver bevogtet af en engel ved navn Ismail, som har kommando over 12.000 engle, som atter hver især har kommando over12.000. På det sted i beretningen plejede profeten at anføre disse ord af Allah: ”Hærskarers Herre kender kun du alene` (Sura 74.31). Han forsatte: ´Da jeg blev ført gennem porten, spurgte englen: ´Hvem er det, Gabriel?` ´Det er Muhammed`, svarede Gabriel. ´Er han blevet sendt?` ´Ja!` Derpå bad han om Allahs godhed over mig. Men jeg trådte ind i den underste Himmel og så der en mand sidde, hvem de dødes sjæle drog forbi. Om nogle talte han godt og glædede sig, idet han sagde: ´En god sjæl i en god krop!` Men til de andre talte han med dyster mine: ´Hvor afskyelig! En dårlig sjæl i en dårlig krop!` Så fik jeg øje på mænd med læber som på kameler. I hænderne havde de knytnævestore glødende sten, som de smed ind i munden og som atter kom ud af enden på dem. ´Hvem er de?` spurgte jeg Gabriel, og han svarede: ´Det er dem, som har ædt forældreløses ejendom`. Så så jeg mænd af samme art som kong Faraos familie, med maver, som jeg endnu aldrig har set. Hen over dem drog væsener som kameler, der tørster, når de er brændt af ild. De trådte hele tiden på mændene uden at disse kunne flytte sig. Atter spurgte jeg Gabriel: ´Hvem er de mænd?` Og han svarede : ´Det er dem, som har bedrevet åger`. Og jeg så kvinder, som var ophængt ved deres bryster og jeg spurgte Gabriel: ´Hvem er det?` ´Det er de kvinder, som har givet deres mænd uægte børn`. Straks blev jeg bragt op i anden Himmel, og se, der var Jesus, Marias søn, og Johannes, Zakarias søn. Og han bragte mig op i den tredje Himmel, og der var en mand med et ansigt så skønt som fuldmånen. Jeg spurgte Gabriel, hvem det var, og han sagde: ´Det er din bror Josef, Jakobs søn!` Og han bragte mig op i den fjerde Himmel, hvor der var en mand, som Gabriel kaldte Idris. Og han bragte mig op i den femte himmel; der var en mand i moden alder med hvidt hår og et vældigt hvidt skæg. Jeg har aldrig set en skønnere mand. ´Hvem er det?` spurgte jeg Gabriel, og han gav mig svaret: ´De er den meget elskede i sit folk, Aron, Imrans søn!` Og han bragte mig ind i den sjette Himmel; der var en mand af mørk farve, høj og med krum næse, som om han hørte til Schanu´a - stammen. Da jeg spurgte Gabriel om ham, forklarede han mig, at det var Moses, Imrans søn. Og han bragte mig ind i den syvende himmel. Der så jeg en mand i moden alder sidde på en stol ved Paradisporten, igennem hvilken der hver dag går 70.000 engle, som først vender tilbage på opstandelsens dag. Aldrig har jeg set en mand, som lignede mig så meget, og Gabriel svarede: ´Det er din fader Abraham!` Endelig gik han med mig ind i Paradis. Der mødte jeg en pige med mørkerøde læber, og da hun faldt i min smag, spurgte jeg. ´Hvem tilhører du?` ´Jeg tilhører Zaid, Harithas søn`, svarede hun mig”.
Denne gengivelse har sit forlæg i den jødiske gnosticisme, især de rabbinske himmelrejser, hvor personen kommer ind i forskellige Himle og kommer til forskellige porte og døre. Himmelrejsen genfindes især i den jødiske Merkabah-mystik f.eks. i den gnostiske ”Enoks himmelfart”, som ligner Ibn Ishaqs gengivelse af Muhammeds himmelfart til forveksling (Erik Langkjær: ”Dåben og Himmelrejsen til den skjulte Adam”. Viborg (s.7) / Scholem: “Jewish Gnosticism, Merkabah Mysticism and Talmudic Tradition”. 1965, s.18).



Anbefal siden til en ven...
Webdesign by Style-IT

© www.islaminfo.dk