Tariqa

Sufibroderskaberne kaldes tariqa (arabisk) eller tarikat, hvis den er tyrkisk, hvilket betyder "vej". I spidsen af en sufiorden står en sheik eller pir. Broderskaberne er strengt hirakisk opbyggede . Under sheiken står dervischerne, der som inderkredsen er den hårde kerne og aflægger en troskabsed til sheiken. Uden om den hårde kerne er yderkredsen, som underkaster sig lydighed og har et elevforhold til deres "lærere".
Ordet sufi er en fordansket/ europæiseret gengivelse af det arabiske ord tasawwuf, som er navnet på den uldklædning, som sufierne tidligere bar. De religiøse sammenkomster kaldes dhikr (tyrkisk: "zikir"): "at tænke på Gud". Kvinderne er ikke sammen med mænd, men ledes af en mand. Praksis er ofte påkaldelse af Allahs 99 "skønne navne" rytmisk. Sufismen tilstræber at tilhængerne bliver al-insan al-kamil, fuldkomne, hvorfor afgrænsning og renhed spiller en stor rolle.

En af de militante sufiordener er Naksibendiye, der er spaltet i to strømninger, som begge er ekstremt militante og meget antikristne. Centralen i Tyskland er Castrup-Rauxel.

En anden af de radikale ordener er Sïleymanci, som er opstået i Tyrkiet i 1930erne. Bevægelsen er kendt for sin radikale brug af taqija, hvis ekstreme form blev videreudviklet for at snyde og bekæmpe Kemal Atatyrk.. Bevægelsen, som også kalder sig "Süleyman Efendis elever" eller "Süleymancilar" hører til de mest ekstreme og aggressive islamiske foreninger i Tyskland og tager sig især af korankurser. De har dannet "Forbundet af Islamiske Kulturcentre"(VIKZ). De danner muslimske friskoler, som "eliteskoler", der skal lede børnene frem til at blive imamer. Grundlæggeren af bevægelsen er Süleyman Hilmi Tunahan, som opbyggede bevægelsen i Atatyrks regeringstid. Bevægelsen oplyser intet om deres lære, men har udgivet bladet "Anadolu" som i dag vist er gået over på internet: "En ikke-muslim har ingen ydre renhed, fordi han drikker vin, snaps og øl og spiser svinekød. Indre renhed besidder han på forhånd ikke" de har "jødetjeneres beskidte ansigter".

Herudover er der Nurcu ("Lystes sammenslutning") og Fethullahi begge islamisk konservative bevægelser som står stærkt i Tyskland og er "dialogorienterede". Deres lære kender man dog ikke meget til.