Legender (middelalderlegender i Koranen)
Koranen indeholder en lang række middelalderlegender, som af Muhammad opfattes som virkelige oplysninger. For eks. at Jesus talte i vuggen, at Jesus som barn lavede lerduer, som fløj væk. Han indføjer også i Koranen den i middelalderen så populære ”Syv-sover”-legende om de 7 unge mænd (Muhammed tilføjer ”og deres hund”), som under Romerigets forfølgelse af de kristne skjulte sig i en hule, hvor Gud lod dem sove i 100 år, indtil riget var blevet kristent, Sura 18 (”Hulen”). Andet legende-stof i samme kapitel er beretningen om Moses, som i følgeskab med en page har sat sig for at rejse helt til livets kilde, hvor de ”de to oceaner mødes”, dvs. hvor alt vand uspringer, jnf. hvorledes El i Ugaritteksterne boer ”ved vandenes dobbelte udspring”. De har fanget en fisk, som Moses ønsker, hans følgesvend skal tilberede, men får svaret, at den på underfuld måde blev levende, da de to vandringmænd søgte tilflugt på en klippe, og fisken slap ned til havet. Moses forstår da, at de har fundet det sted de søgte.
Sidst i samme kapitel fortælles der om Dhool Karnain (”med to horn”, dvs Alexander den Store, som på oldtidens mønter blev afbildet med horn). Alexander rejser først til solnedgangen og ser, at den går ned i en ”mudret kilde”, hvorefter han rejser til solopgangen. Han rejser til sidst til to høje klipper (en variant af forestillingen om Herculesstøtterne ved verdens ende). Han bygger nu en dæmning/barriere mellem de to klipper og dækker den med jern, så ”Gog og Magog”, som boer på den anden side, ikke kan trænge ind og ødelægge jorden. Som man vil se har disse oplysninger intet med den historiske Alexander at gøre, men tegner Alexander som Hercules, solens helt, som rejser i solens bane, idet han renser jorden for kaosmagter.
Fælles for det udbredte lgendariske stof i Koranen er at Muhammad ikke har haft fornemmelse for i hvilken tid det er skrevet i. Gammeltestamentlige, Nytestamentlige og middelalderlige beretninger blandes tidsmæssigt imellem hinanden som om de er sket samtidig.