Erobring

En række islamiske bevægelser anser koloniseringen og indvandringen, (migrationen) til vesten som en form for jihad for Allahs sag. Dette kommer til udtryk i en række moderne islamiske tidsskrifter.
(Fra 1970-1999 er der indvandret 25 mill. muslimer i EU.

I skal erobre de vantros land:
“"Sande muslimer forstår sig selv som erobrere. De forlader deres hjemlande, for at vinde Europa for islam. Målet er et islamisk land. For at nå målet, må vi følge strategien: “skridt for skridt”. Udvandring er et fundamentalt princip i islam. Udvandring er lig med jihad (hellig krig), at anstrenge sig på Allahs veje...I Islam forlader man sit hjemland for troens skyld, og således er udvandringen ikke kun en pligt, men at være imod udvandringen for troens sag er et forræderi mod det islamiske samfund: Er Allahs jord ikke vid nok for jer, at i kan udvandre? (Sura 4.97)”......”De, som tror og udvandrer og med deres gods og med blod kæmper for Allahs sag, indtager den højeste rang hos Allah, og det er dem, som vil sejre”(Sura 9.20) (Dr. A.M.Naqawii i det muslimske blad “Morgendæmringen, nr.7/8, s.49.

"Forældre har at opdrage deres børn sådan, at deres børn atter bliver en generation af erobrere"("Mille Gazete." Islamisk tidsskrift for tyrkistalende,. Talerør for IMGT og DMGT-bevægelsen i Danmark med 4-5 moskeer i DK, Mertensacker s.108).

”"Tiden arbejder for os. Vore kvinder har altid en tyk mave. De kristne får stadig færre børn. Når vi har nået 50%, skal grundloven væk og Koranen regere. De regerende skal være muslimer. Det må endegyldigt være slut med de kristnes afgudstjeneste...””At få børn er meget vigtigt for at vi kan indtage landet. Det sker gennem børnefødsler og socialkontoret betaler jo. Hvad de tyrkiske mænd ikke klarede, da de skulle erobre Wien, det klarer nu vi. Det er vi Allah skyldig. Vi føder jer kaput”. M.A.Rassoul / A. Mertensacker 1998).

"Vores opgave må aldrig være at efterligne satans skridt ved at degradere Islam til bunden af hierakiet, gennem at være kompromissøgende, tolerante og imødekommende over for de vantro (danskerne). I Islam er freden kun gældende blandt muslimerne indbyrdes. Bare det at drømme om en fred mellem hedenskab og Islam, monoteisme (Tawhid) og polyteisme (Shirk), sandhed og falskhed og disses tilhængere er i modstridende med naturloven.
(Bladet "Tolerance, Fred, Dialog & Islam" s.3, Hitzut-Tahrir, København).

”Islam er vendt tilbage til sin europæiske hjemstavn: En tusindårig europæisk-islamisk civilisation på den iberiske halvø var aftenlandets vugge. Øst-vestdialektikkens sammenbrud åbner for islams nye udfoldelse i Europas hjerte. Efter den jødisk-kristne epoke kommer det europæisk-islamiske herredømme og livsform” (Europæiske muslimers verdensbevægelses møde i Berlin 7.10.1990).

"Det vestlige samfund må opgive sin assimilationspolitik og acceptere den islamiske realitet, dvs. sådan, som muslimerne vil danne sine omgivelser... Hvad muslimerne aktuelt kan gøre og også skal gøre, er ud fra egeninitiativer at skabe sig muligt mange autonomiområder, altså indretninger og strukturer, som udvikler sig uden ydre indblanding..."(Bladet Morgendæmringen nr.11/12,1995).
( s.19 ff.).

Jamahir F. Abdallah, formand for den danske “Islamic Student Organisation”. ”... vi finder os ikke i mere at blive hundset med af ikke-troende.... Vi rejser derhen, hvor det passer os, det skal ingen blande sig i. Muslimer er frie mennesker, danskere er slaver af druk og narko og mistro til tilværelsen. At muslimer får flere børn end danskerne, at det sociale system bliver udnyttet, osv. kan I kun takke jer selv for. Den mere kloge narrer den mindre kloge”.(Læserbrev 6.4. 97 i EkstraBladet”).

"Og han (Allah) gav jer deres(de vantros) land, deres huse og formuer i arv, og land som i end ikke har betrådt. Allah har magt over alle ting" ( Sura 33.27) "På den dag skal der blæses i trompeten. Og vi vil forsamle de syndige på den dag, de blåøjede". De blåøjede folk er folkene mod nord og vest, altså Europa og Amerika. Efter 10 århundreders nedgang for islam og opgang for kristenheden, vendes forholdet nu om (Abdul S. Madsens korankommentar i hans oversættelse Kbh.1967.)