Voldtægt

De urene kan forulempes
"...de skal trække deres tørklæde sammen omkring sig, så at de kan kendes (som ærbare, rene) og så de ikke forulempes" (Sura 33.59). (De ærbare , rene skal kendes så de ikke forulempes ligesom de urene).
I Danmark er det ikke er muslimske kvinder, men danske piger, som voldtages. I islamisk sammenhæng skal man erindre, at en voldtægtssag kun kan dømmes, hvis der mindst er fire voksne mænd, som er vidner til voldtægten. Kvindens udsagn tæller juridisk det halve af én mands udsagn efter islamisk lov. Og kan kvinden ikke mobilisere de fornødne vidner, er det kvinden (offeret,) som straffes efter islamisk lov direkte åbenbaret for Muhammad. Og selv om voldtægt er forbudt i islam og straffes , så er mænds og kvinders værdi er forskellig i islam. Især den såkaldte vantro kvinde har ringe værdi i forhold til muslimen. Derfor er voldtægt specielt hyppigt overfor ikke-muslimske kvinder. De omtales ofte som ludere. Dette underbygges af koranen: For eks. det danske moderate muslimske blad: Islam, fred og harmoni: "Rene mænd er for rene kvinder og urene mænd for urene kvinder"(1991). Eller det yderliggående danske blad Khilafah: " O I troende de er visselig urene(Sura al Tawba 28). Disse vers føjer urenhed til deres urenhed, og de dør mens de er vantro (sura al tawba 125)". Problemet med kvinders manglende værdi fører i mange muslimske lande til, at kvinden i voldtægtssager er retsløs og bliver udsat for modanklage for løsagtighed, hvis hun anmelder voldtægten. Dette smitter af på holdningen til kvinder i Europa. Derfor har der været mange retssager i Vesteuropa i forbindelse med voldtægt, hvor den mandlige part ikke kunne se noget forkert i sin handling. Dette forhold har procentuelt betydet et uforholdsmæssigt højt antal tilfælde, hvor muslimske mænd voldtog kvinder, som de anså som løsagtige. Ifølge deres forestillinger er kristne og vestlige kvinder løsagtige.
Dominansholdningen af muslimer overfor ikkemuslimer også seksuelt, er iøjnefaldende. Men ofte føler danske piger sig i begyndelsen feteret og ofte erkender de for sent, hvor svært det kan være for en europæisk kristen kvinde at sige stop. På samme måde kan det være svært for en kvinde i en ledende stilling på socialkontoret eller i den lille private virksomhed at gennemføre en ordre, hvis hun ikke sætter sig i respekt. Til nogle kvinders forbløffelse sker der intet efter at de har givet en ordre, en vejledning, etc.
Voldtægt er også problematisk i muslimske lande, som ofte straffer voldtægtsofferet. En europæisk rapport om Iran viser, at den voldtagne kvinde her dømmes til døden! I Pakistan har journalisten Beena Sarwar dannet organisationen "War against rape". Efter vedtagelse af islamisk Sharialov i 1979 kan iflg. koranen voldtægtsforbrydere kun straffes, hvis de tilstår. Ellers anklages kvinden og bliver pisket. Beena Sarwar henviser til det stigende antal drab på kvinder og siger at baggrunden er lovgivningen i Koranen; kvinden har ikke samme værdi. Voldtægtsofret fremstilles som moralsk anløbent, idet det påstås, at hun har udfordret manden og selv er skyld i voldtægten.
Beena Sarwar siger : ”Islam er en meget følsom ting, og det religiøse element i islamisk lov gør det svært at kæmpe imod den. Modstanderne bliver anklaget for at være antiislamiske....for de ortodokse er det et bekvemt redskab at kontrollere kvinder med”. Tørklædet for den muslimske kvinde er hendes sikkerhed til at færdes uantastet.
Nawal El Saadawi skriver om forskellen mellem mand og kvinde i islamisk lovgivning: “Loven straffer en kvinde for utroskab meget hårdere, end en mand. Hun kan i Ægypten få fængselsstraf på op til 2 år; men en mand straffes ikke for utroskab så længe det foregår udenfor det hjem, han bor i med sin hustru.... Normalt er det kvinden alene, der straffes.”(Evas skjulte ansigt”).
Kvinders og mænds værdi er forskellig i islam, idet også den muslimske kvinde kun får værdi gennem manden pointerer kvindelige tyrkiske antropolog Sirman-Eralp. Hun skrev en udførlig rapport om dette i forbindelse med en retssag i København, hvor tyrken Polat Chador og dennes tre brødre myrdede deres kusine Gülsüme Chadar udenfor hendes hjem i København med 29 knivstik. For at forstå drabet til bunds bestilte dansk retsvæsen rapporten .
Rapporten beskrev kvinden som uden værdi, da hun var fraskilt og levede alene. Kvinden anses (i koranen) som den jord, hvori mandens sæd skal sås. Jorden er passiv. Den producerer kun, hvad der sås i den. I sig selv er jorden uden værdi. Jorden kan kun gøres produktiv og få værdi når den ejes (af manden). Jorden er kun af værdi, når den gøres til mark af manden og producerer børn . Derfor er den ugifte kvinde eller den enlige værdiløs. Kun når hun føder børn får hun værdi, men da kvinden kun er mark, er det manden, der ejer afgrøden, dvs. børnene.”
Denne værdiforskel er tydelig i Koranen: Kvinden har kun halv vidneret og halv arveret. En dreng må end ikke hjælpes med lektier af sin storesøster.
De mange voldtægter af danske piger foretaget af muslimske drenge er et resultat af en dybt skel mellem to kulturer: dansk kristen kultur og islamisk kultur.